På lejren er der mulighed for at købe slik, merchandise eller et postkort, du kan sende til din søde mormor.
SL26 er kontantløs, så derfor får alle spejdere et Skejser-armbånd med en personlig kode, som bruges som betalingsmiddel. Alternativt kan der også betales med kort eller google- og apple-pay.
Bruger man Skejser, kan pengene sættes ind på armbåndet før lejren på skejser.dk.
Du må gerne medbringe din telefon på lejren, dog må den ikke forstyrre programmet. Hvis du får behov for at ringe hjem, skal du dog ALTID tale med en leder først.
Vi kan ikke garantere mulighed for opladning i løbet af ugen. Dog indgår telefonen formentlig som værktøj i flere af lejrens aktiviteter, så det kan være en god ide at medbringe en powerbank.
Undervejs i ugen med masser af solskin skal vi selvfølgelig bade. Badning foregår KUN sammen med lederne, hvor der altid vil være mindst en på land og en i vandet. Der er selvfølgelig mulighed for mere konventionelle brusebade i løbet af lejren.
Hvis du har glemt et par sokker, eller din lillebror vil sende og dele sit fredagsslik, kan det sendes til:
Spejderens navnForældre kan også sende pakker med personlige hilsner (slik, snacks, kagemænd/kagekoner mm.) via spejderpost.dk.
I nødstilfælde kan der lægges besked på Kaspers telefonsvarer: 40 84 03 12. Vi lytter til den dagligt.