Viktor kan alle de nye spejdertricks, så vil du være up to beat med de nyeste båltændings-features eller have tips til hvordan du løser en umulig opgave, så er det Viktor du skal hænge ud med. Viktor har i mange år arbejdet på at kunne lave sine kulsøsamlinger til perfektion, så hiv fat i ham hvis du skal banke en hurtig bænk sammen.
Kasper lever til fulde op til ordsproget "hellere lille og vågen, end stor og doven". Kasper er også ekspert i at binde det pæneste flagknob, du nogensinde har set, og er altid klar med en god joke. Derudover er Kasper elektriker, så hvis din lommelygte fejler, er han manden du skal gå til.
Maria a.k.a frk. Rumleskaft er en såkaldt elitespejder. Hun ved altid, hvor teltet skal stå og, hvordan teltordenen skal rettes af. Der går rygter om at hun endda har et 50 slides langt powerpoint om førstehjælp, der får selv den mest garvede førstehjælper til at ryste i bukserne. Maria er også altid bekendt med den nyeste spejdermøde, så er du i tvivl om, hvordan tørklædet skal styles, er det hende du skal have fat i.